Antimobbestrategi for Rismølleskolen

Skolens forståelse af mobning

Hvorfor opstår mobning?

Mobning opstår typisk i fællesskaber, hvor der er uhensigtsmæssige dynamikker, på grund af utryghed i fællesskabet. Derfor handler mobning ikke om de enkelte børn, men om kulturen i de fællesskaber, børn er en del af. Mobning involverer således hele klassen og har konsekvenser for alle i klassen. Når der er mobning, skal det derfor håndteres med fokus på hele fællesskabet, samtidig med at der tages vare på det enkelte barn.

Hvordan ser mobning ud?

Mobning kan være udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt
komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Det er de primære voksne omkring barnet/den unge, der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn på mobning og lignende.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

• Højt konfliktniveau
• Hårdt sprog og negativ kultur
• Manglende fællesskabende kultur
• Dominerende grupperinger og hierarkier

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

• Deltager ikke i lege og sociale aktiviteter
• Trist, ensom eller nervøs adfærd
• Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
• Skiftende adfærdsmønstre

Skolens forståelse af digital mobning

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Tegn på digital mobning:

• Skrive grimme ting om og til hinanden
• Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
• Tage billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
• Stalking på sociale medier

Hvad vi vil gøre for at forebygge mobning og digital mobning på skolen

Ledelse

• Kompetenceudvikling i personalegruppen
• Opfølgning i årgangsteams efter trivselsmålingen.
• Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det
• Forældre orienteres om klassens sociale liv, trivsel, sociale og faglige mål til forældremøder, til skole/hjem-samtaler samt i den løbende dialog mellem skole og hjem.

Lærere/pædagoger

• Vi vil prioritere at have elevsamtaler med alle elever
• Fagligt samarbejde i årgangsteamet og i afdelingen om trivsel og fællesskabende aktiviteter
• Udarbejdelse af handleplaner på baggrund af den årlige nationale trivselsundersøgelse og lokale trivselsundersøgelser
• På alle årgange arbejdes der med sociale medier og digital mobning sættes på skolens indsatsområder
• Gennemføre årlige trivselsdage
• Dialogmøder i klasserne

Elever

• Sig et alvorligt STOP, hvis du bliver drillet og ikke selv synes, det er sjovt.
• Hvis du bliver mobbet, skal du fortælle det til dine lærere, pædagoger, forældre eller andre voksne, du er tryg ved. Du kan også fortælle det til en god ven, som kan hjælpe med at få det sagt til en voksen.
• Fælles dialoger om trivsel i klassen, hvor eleverne sætter dagsordenen.

Forældre

• Tæt forældresamarbejde med positive dialoger
• Åben for forskelligheder børn imellem

Skolebestyrelsen

• Udarbejde trivselsprincipper for skolen
• Udarbejde og synliggøre forældresamarbejdets principper, herunder kommunikationsveje

Indgriben og genoprettelse

Alle parter omkring skolen (ledelse, medarbejdere, elever og forældre) har en forpligtelse til at bringe enhver form for mobning eller lignende frem i lyset og medvirke til en løsning af problemet.

Ledelse

• Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.
• Indenfor ti arbejdsdage udarbejder teamet i samarbejde med ledelsen en detaljeret handleplan med mål, tegn, pædagogiske indsatser og evalueringstidspunkt.
• Handleplanen gemmes i sikre filer på Aula.

Lærere/pædagoger

• Hvis en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning.
• Teamet udpeger en tovholder i mobbesagen og sørger for, at sagen og ikke ”offeret” kommer i fokus.
• I sager om mobning skal forældre til begge parter underrettes og inddrages aktivt alt efter sagens karakter. Dette vurderes af tovholder i samråd med nærmeste leder.
• Opmærksomhedspunkter og evt. handlinger:
  • Møde med klassens lærere
  • Møde med mobbeoffer og forældre
  • Møde med mobber og forældre
  • Møde mellem de involverede, hvis det giver mening
  • Indkaldelse til forældremøde
  • Orientering af klassen
  • Samtale i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres
  • Brug UMR og elevrådet til sparring af handlemuligheder

Elever

• Tal med dine forældre.
• Brug dine klassekammerater, hvis du kan.
• Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne
• Tag kontakt til UMR og elevrådet til sparring af handlemuligheder

Forældre

• Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis dit barn bliver mobbet eller lignende.

Vi bruger nedenstående handlingstrappe, der angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende
Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Step 1

• Barnets primære voksne skal reagere ved mistanke om mobning eller lignende ved at lave en vurdering af situationen. Her bruges fx værktøjet: Vejledning - Undersøg situationen - er det mobning eller lignende
• Dialog med de involverede børn/unge
• Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til de implicerede parter
• Evt. sparring med medarbejdere med særlige AKT-kompetencer

Step 2

• Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af mobningen
• Forældregruppen inddrages
• Mulighed for sparring med AKT-medarbejdere eller ledelse

Step 3

• AKT-kompetence tilknyttes klassen
• PPR inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer
• Forældremøde

Step 4

• SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres.

Ved udarbejdelse af handleplan, bruges denne vejledning: Handlingsplan

Skolebestyrelsen godkender antimobbestrategien. Elevrådet og UMR udarbejder en handleplan for eleverne.Lærere/pædagoger og ledelse anvender antimobbestrategien i trivselsarbejdet på skolen, og AKT-vejledere har særligt fokus på at understøtte kolleger i at anvende den.
Antimobbestrategien genbesøges løbende og revideres.
Antimobbestrategien introduceres for nye medarbejdere, forældre ved skolestart og tages op i forældresamarbejdet efter behov.
Antimobbestrategien hænger sammen med skolens principper for trivselsarbejdet