Elevfravær

Princippet omhandler, hvordan du skal give besked om planlagt fravær og sygefravær.

Elevfravær

Princippet omhandler, hvordan du skal give besked om planlagt fravær og sygefravær.

Sygdom: Bliver dit barn syg, skal du skrive besked til klasselæreren i kontaktbogen via Aula. Klasselæreren registrerer tilstedevær hver morgen. Får vi ikke besked inden 7.45, registrerer klasselæreren det som ulovligt fravær.

 

Du kan anmode om ekstraordinær frihed til dit barn via kontaktbogen via Aula. Hvis du søger om mere end to dage, er det ledelsen som afgør, om der kan gives tilladelse. Du skriver i kontaktbogen, og klasselæreren tilføjer lederen i beskeden. Således er klasselæreren orienteret og kan registrere fravær, når ledelsen har givet besked. Fravær har sociale og faglige konsekvenser, både for den enkelte elev og klassefællesskabet. Vi henstiller derfor til, at familieferier o.l. afvikles i skolens ferier. I forbindelse med al ekstraordinær frihed, er det forældrenes ansvar at følge op på den undervisning barnet ikke deltager i. Lærerne tilrettelægger ikke særlig undervisning i den sammenhæng. Anmodning om planlagt frihed vil bero på en individuel vurdering, der tager udgangspunkt i følgende 4 kriterier:

● Elevens tilegnelse af kundskaber

● Elevens motivation og læringsparathed

● Elevens alsidige udvikling

● Andre elevers tilegnelse af kundskaber og færdigheder.

 

Det er altid muligt at rette henvendelse til skolens kontor med opklarende spørgsmål.