Antimobbestrategi

Vi vil forebygge mobning ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode børnefællesskaber og læringsmiljøer.

Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i de forebyggende indgribende indsatser på skolen og i vores indsatser, hvis mobning eller lignende opstår.

• Vores børn og unge skal opleve et trygt læringsmiljø, der både vægter faglighed og trivsel.
• Vi vil lave tiltag, der forebygger mobning.
• Vi vil fremme tidlig opsporing af mobning og igangsætte effektive indsatser.
• Vi vil sikre, at alle ved, hvordan der skal handles i forbindelse med tilfælde af mobning eller lignende.

Mobning eller lignende - Hvorfor opstår mobning?

Mobning opstår typisk i fællesskaber, hvor der er uhensigtsmæssige dynamikker, på grund af utryghed i fællesskabet. Derfor handler mobning ikke om de enkelte børn, men om kulturen i de fællesskaber, børn er en del af. Mobning involverer således hele klassen og har konsekvenser for alle i klassen. Når der er mobning, skal det derfor håndteres med fokus på hele fællesskabet, samtidig med at der tages vare på det enkelte barn.

Mobning kan være udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Det er de primære voksne omkring barnet/den unge, der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn på mobning og lignende.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

• Højt konfliktniveau
• Hårdt sprog og negativ kultur
• Manglende fællesskabende kultur
• Dominerende grupperinger og hierarkier

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

• Deltager ikke i lege og sociale aktiviteter
• Trist, ensom eller nervøs adfærd
• Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
• Skiftende adfærdsmønstre

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Tegn på digital mobning:

• Skrive grimme ting om og til hinanden
• Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
• Tage billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
• Stalking på sociale medier

Forebyggelse af enhver form for mobning på skolen.

På Rismølleskolen skal alle voksne være gode rollemodeller i samværet med eleverne og alle omkring skolen. Alle parter omkring skolen (ledelse, medarbejdere, elever og forældre) har en forpligtelse til at bringe enhver form for mobning eller lignende frem i lyset og medvirke til en løsning af problemer.

Ledelse

• Kompetenceudvikling i personalegruppen
• Opfølgning i årgangsteams efter trivselsmålingen.
• Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det.
• Forældre orienteres om klassens sociale liv, trivsel, sociale og faglige mål til forældremøder, til skole/hjem-samtaler samt i den løbende dialog mellem skole og hjem.

Lærere/pædagoger

• Vi vil prioritere at have elevsamtaler med alle elever
• Fagligt samarbejde i årgangsteamet og i afdelingen om trivsel og fællesskabende aktiviteter
• Udarbejdelse af handleplaner på baggrund af den årlige nationale trivselsundersøgelse og lokale trivselsundersøgelser
• På alle årgange arbejdes der med sociale medier og digital mobning sættes på skolens indsatsområder
• Gennemføre årlige trivselsdage
• Dialogmøder i klasserne

Elever

• Sig et alvorligt STOP, hvis du bliver drillet og ikke selv synes, det er sjovt.
• Hvis du bliver mobbet, skal du fortælle det til dine lærere, pædagoger, forældre eller andre voksne, du er tryg ved. Du kan også fortælle det til en god ven, som kan hjælpe med at få det sagt til en voksen.
• Fælles dialoger om trivsel i klassen, hvor eleverne sætter dagsordenen.

Forældre

• Tæt forældresamarbejde med positive dialoger
• Åben for forskelligheder børn imellem

Skolebestyrelsen

• Udarbejde trivsels principper for skolen
• Udarbejde og synliggøre forældresamarbejdets principper, herunder kommunikationsveje

Ledelsen

Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.

• Indenfor ti arbejdsdage udarbejder teamet i samarbejde med ledelsen en detaljeret handleplan med mål, tegn, pædagogiske indsatser og evaluering tidspunkt.
• Handleplanen gemmes i sikre filer på Aula

Lærere/pædagoger

Hvis en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning.

• Teamet udpeger en tovholder i mobbesagen og sørger for, at sagen og ikke ”offeret” kommer i fokus.
• I sager om mobning skal forældre til begge parter underrettes og inddrages aktivt alt efter sagens karakter. Dette vurderes af tovholder i samråd med nærmeste leder.
• Opmærksomhedspunkter og evt. handlinger:
  • Møde med klassens lærere
  • Møde med mobbeoffer og forældre
  • Møde med mobber og forældre
  • Møde mellem de involverede, hvis det giver mening
  • Indkaldelse til forældremøde
  • Orientering af klassen
  • Samtale i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres
  • Brug UMR og elevrådet til sparring af handlemuligheder

Elever

• Tal med dine forældre.
• Brug dine klassekammerater, hvis du kan.
• Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne
• Tag kontakt til UMR og elevrådet til sparring af handlemuligheder

Forældre

• Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis du har mistanke om at dit barn bliver mobbet eller lignende.

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende.

Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Step 1

A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet:
Hvad er mobning og mobbelignende situationer

B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan

C. Dialog med de involverede børn/unge

D. Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til de implicerede parter

E. Evt. sparring med medarbejdere med særlige AKT-kompetencer

Step 2

Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af mobningen
Forældregruppen inddrages

Mulighed for sparring med AKT-medarbejdere eller ledelse

Step 3

AKT-kompetence tilknyttes klassen

PPR inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer
Forældremøde

Step 4

SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi.

Skoleledelsen:

Antimobbestrategien introduceres for nye medarbejdere, forældre ved skolestart og tages op i forældresamarbejdet efter behov.

Antimobbestrategien hænger sammen med skolens principper for trivselsarbejdet.

Lærere/pædagoger:

Lærere/pædagoger og ledelse anvender antimobbestrategien i trivselsarbejdet på skolen, og AKT-vejledere har særligt fokus på at understøtte kolleger i at anvende den.

Antimobbestrategien genbesøges løbende og revideres.

Skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsen godkender antimobbestrategien.

Elevrådet/UMR: Elevrådet og UMR udarbejder en handleplan for eleverne.

Hvis antimobbestrategien ikke overholdes, er skoleledelsen forpligtet på at understøtte og vejlede personalet i at bruge antimobbestrategien som et værktøj til afdækning og opfølgning af mobning eller mobbelignende situationer.

Hvis det vurderes, at der er brug for yderligere understøttelse, kan ekstern rådgivning inddrages, eksempelvis DCUM.

Gældende fra skoleåret: 23/24
Revideres skoleår: 25/26