Skoleudviklingssamtale
Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.
Udviklingsmål
På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder:
Vi vil øge elevernes trivsel og styrke kvaliteten i undervisningen.
Det gør vi ved, at det pædagogiske personale udvikler og anvender pædagogiske værktøjer og tilgange, der skaber mere lærings-ro og deltagelsesmuligheder for alle. Vi laver indsatser omkring eleverne med genkendelige strukturer og tydelige rammer ud fra fælles didaktiske og pædagogiske tilgange, der tager afsæt i det fælles kommunale børne- og læringssyn.
Vi arbejder målrettet for at reducere elevfravær ved at sikre en tidlig og systematisk indsats ved tegn på bekymrende fravær og samtidig skabe øget tilhørsforhold .
Det gør vi ved, at pædagogiske personale i samarbejde med skolens fraværs-team arbejder med at implementere skolens fraværsprocedure. Vi laver forebyggende, foregribende og indgribende indsatser, der tager afsæt i den kommunale fraværsstrategi.