Mobiltelefon, tablet m.m.
Formålet med princippet er at skolen, eleven og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns brug af enhederne.
Mobiltelefoner og andre elektroniske medier er redskaber, som vi ønsker at udnytte og bruge i undervisningen.
- Vi vil anvende digitale enheders funktioner, når det er smart, effektivt og læringsunderstøttende.
- Vi vil ikke have, at mobiltelefoner m.m. er forstyrrende for koncentration, nærvær og læring.
- Vi vil undgå uhensigtsmæssig kommunikation og tolerer ikke krænkende kommunikation til og om hinanden.
Gældende retningslinjer
Forældre
- Taler med deres barn om brugen af mobiltelefon m.m. Herunder formål, regler, etik og sprog.
- Ringer til skolen, hvis de har behov for at komme i kontakt med deres barn i skole- eller SFO-tiden.
- Forsikringsansvar påhviler alene hjemmet. Mobiltelefoner og andet udstyr medbringes på eget ansvar.
Elever
- Når du møder ind til undervisning, sættes enheden på fly-mode eller slukkes og sættes derefter i skabet.
- Din lærer bestemmer, hvornår du må bruge din enhed i undervisningen.
- Du må ikke tage fotos, optage video eller lyd af andre uden deres samtykke.
Skolens personale
- Når undervisningen starter, sikrer klassens lærer, at eleverne har afleveret deres enheder i skabet.
- Det er lærerens afgørelse om enhederne må benyttes i en given undervisningssituation.
- Den elektroniske tavle skal ikke tændes som minimum de første 10 minutter i pauserne. I stedet skal der være fx højtlæsning, stilletid eller socialt nærvær.
- Som rollemodeller overholder personalet samme retningslinjer som eleverne i undervisningen, hvor enhederne kun må anvendes i arbejdssituationer.
Skolen
- Underviser i digital dannelse.
- Sørger for aflåst opbevaring i klassen.
Vedtaget i skolebestyrelsen 15. januar 2024.