Sorgplan

Formålet med vores sorgplan på Rismølleskolen er ud fra et fælles grundlag at skabe de bedst mulige forudsætninger for at kunne støtte vores elever i sorg og krise. Vi kan ikke forhindre, at børn bliver ramt af sorg eller kriser, men som voksne har vi i fællesskab et ansvar for, at barnet ikke står alene i en uoverskuelig situation.

Vores sorgplan indeholder handleplaner for følgende:

• En elev mister en nærtstående person (fx forældre, søskende, bedsteforældre, lærer, ven)
• En elev dør
• En ansat dør
• En elev oplever sorg og krise grundet kritisk sygdom i hjemmet, skilsmisse, vold m.m.
• Ulykker i skoletiden.

Som forældre er I altid velkomne til at kontakte skolen, såfremt I har brug for hjælp til håndtering af sorg eller til at få fat i de rette hjælpemidler.

Den person på skolen, som er den første til at få besked, informerer følgende:

• Skoleledelsen
• Den SFO-ansvarlige.

Det aftales i klassens lærerteam sammen med familien, hvordan klassen og øvrige elever skal informeres, og hvad de i så fald skal informeres om. Det aftales ligeledes, hvad de andre elevers forældre skal have af besked.

Klassen og skolen

Klasselærer eller klassens lærerteam sikrer, at den øvrige klasse samt andre elever får besked, i det omfang det anses for at være nødvendigt. Der vil blive talt om sorg i klassen og dét at miste, så eleverne kan vise større forståelse for og støtte til den berørte elev. Se mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Det er vigtigt at være opmærksom på klassens og øvrige elevers reaktion. Hvis der er behov for det, kan klassen have en rolig dag, hvor der fx tegnes og skrives breve til den berørte elev. Det kan også hjælpe til, at det bliver nemmere for eleverne at tale om. Derudover kan det også gøre det lettere for den berørte elev at vende tilbage til klassen.

Det skal også overvejes, hvornår og hvordan den berørte elev skal vende tilbage til klassen. Dette vil blive vendt med eleven og dennes nærmeste familie. Eleven vil også blive informeret om, hvad de andre i klassen og på skolen har fået at vide.

Der tales med klassekammerater og øvrige elever om, hvordan de skal forholde sig til den berørte elev. Det er vigtigt, at de øvrige elever ikke får berøringsangst, men forstår vigtigheden af åbenhed og forståelse for den berørte elevs situation.

Formål

Grundlaget for at give resten af klassen eller andre elever besked om situationen er, at der ikke skal tales i krogene eller skabes rygter. En berørt elev skal også kunne føle sig tryg i klasseværelset og møde forståelse, hvis nu der fx skulle opstå gråd eller behov for at trække sig væk i en af timerne eller frikvarteret.

Formålet er også, at der skal være styr på, hvilke informationer der må videregives og til hvem.

Kontakt til hjemmet

Skolelederen kontakter hjemmet og videregiver informationer til klassens kontaktlærer.

• Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes til jorden)
• Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/eleverne?
• Hvad kan klasselæreren/skolen hjælpe med?
• Det aftales, hvordan klassen informeres, samt hvad der må/skal siges og gøres
• Der sendes en buket til hjemmet - gerne ledsaget af en personlig hilsen.

Klasselærerens ansvarsområder

• I samarbejde med ledelsen vurderes det, om der er behov for at dagen bliver til en klasselærerdag/tolærerdag. Kan klasselæreren ikke være til stede, skal det være en anden person, der er nært tilknyttet klassen
• Klassen kan lave tegninger/breve, som sendes til eleven
• Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion
• Skriftlig information til klassens forældre
• Det overvejes, hvordan eleven skal vende tilbage til klassen
• Der tales med klassekammeraterne om, hvordan de kan forholde sig, når den berørte elev kommer tilbage og om betydningen af åbenhed omkring elevens tab - også fremover
• I forhold til begravelse er der tradition for, at der sendes buket fra skolen, samt en repræsentant fra ledelsen og kontaktlærere deltager. Hvis elever ønsker at deltage, skal dette aftales med elevernes egne forældre.

Opfølgning

Klasselærer eller ledelsen sikrer, at der sker en opfølgning med elevens hjem. Det aftales, hvem der tager kontakt.

• Klasselæreren eller en sorggruppeleder kan have ene samtaler med eleven
• Vær en god lytter!
• Det er vigtigt, at eleven har en voksen på skolen at tale med om sin sorg
• Klasselæreren aftaler med eleven og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen.

Den person på skolen, som er den første til at få besked, informerer følgende:

• Skoleledelsen
• Den SFO-ansvarlige.

Det aftales i klassens lærerteam sammen med familien, hvordan klassen og øvrige elever skal informeres, og hvad de i så fald skal informeres om.

Klassen og skolen

Klasselæreren sikrer, at den øvrige klasse samt andre elever får besked, hvis og i det omfang dette ønskes af familien. Der skrives også til forældrene.

Der tages en snak i klassen om, hvad eleverne føler og tænker. Der lægges vægt på, at eleverne har plads til at fortælle, hvad de føler, og at der ikke findes forkerte følelser.

Der holdes en mindehøjtidelighed i skolen for eleven efter aftale med ledelsen.

Formål

Det er hårdt at miste en skolekammerat, og det er derfor vigtigt, at alle eleverne ved, at der er plads til at tale om det i skolen. Det er også vigtigt, at de får at vide, hvad der er sket, så de ikke bliver bange for, at det også sker for dem.

Kontakt til hjemmet

Skolelederen kontakter hjemmet og videregiver informationer til klassens kontaktlærer.

• Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes til jorden)
• Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/eleverne
• Hvad kan klasselæreren/skolen hjælpe med?
• Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag.

Den videre kontakt til elevens hjem

• Fortælle om forløbet på skolen
• Indhente oplysninger om begravelsen
• Afklare om forældrene ønsker lærernes og klassekammeraternes deltagelse i begravelsen
• Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, drøftes det, hvem der deltager.

Kontakt til professionelle

Teamet og skolelederen vurderer, i hvilket omfang professionelle skal inddrages.

Kontakt til klassens forældre

• Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet. Informationen gives skriftlig og/eller via Aula.
• Skolen planlægger evt. et forældremøde så hurtigt som muligt. I dette forældremøde kunne en sorgterapeut deltage.

Skolelederens ansvarsområder

• Første kontakt til elevens hjem: Skolelederen har i samråd med klasselæreren ansvaret for, at der tages kontakt til hjemmet, der tilbydes et hjemmebesøg
• Information til skolens medarbejdere om dødsfaldet
• Information til lærerne gives af skoleledelsen skriftlig eller telefonisk, hvis det sker i weekenden
• Skolen flager på halv stang på selve dagen. Der flages på begravelsesdagen
• Kontakt til fraværende lærere/pædagoger
• Bestilling af buket til hjemmet - og et lille brev. I samarbejde med klasselæreren sendes der brev fra skolens elever
• Elevproduktioner udleveres til forældrene efter aftale med klasselæreren og øvrige relevante personale. Vær opmærksom på at adgang til elevens drev bliver deaktiveret når eleven meldes død.

Klasselærerens ansvarsområder

• Sikre at der ved skoledagens start efter dødsfaldet er lys, i klasserne, aula, fællessalen og flaget er på halvt.
• Når børn/unge mister eller er udsat for alvorlige hændelser, påhviler det den voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd, lede og sikre en samtale om det hændte.
• I forhold til begravelse er der tradition for, at der sendes buket fra skolen, samt en repræsentant fra ledelsen og kontaktlærere deltager. Hvis elever ønsker at deltage, skal dette aftales med elevernes egne forældre.

Særligt i forhold til skolens øvrige elever

• Man taler meget grundigt om, hvad der er sket (rygter manes til jorden).
• Man taler med eleverne om den elev, der er død.
• Eleverne skal have lov til at fortælle om både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes eleven f.eks. i klassen. Eventuelt markeres elevens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m. Det kan være en god ide at lade eleverne sende en hilsen til forældrene. Det kan være breve, digte, små tegninger og små historier og blomster fra klassen.
• Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre (f.eks. en tur i skoven).

Opfølgning

Klasselæreren sørger for, at der snakkes om det flere gange i klassen, så alle elever får det bearbejdet. Skulle en elev have brug for en snak på enmandshånd, sørger klasselæreren også for dette.

• Det er meget vigtigt med OPFØLGNING gennem samtaler, herunder det at mindes og evt. brug af sorgmateriale.
• Besøg på gravstedet kan overvejes.

Afholdelse af mindestund for hele skolen

Det overvejes, hvordan en mindestund skal afholdes.

• Skolelederen giver eleverne besked om dødsfaldet.
• Meddelelsen gives så detaljeret som muligt.
• Synges en sang/salme.
• Tanker/bøn/Fadervor
• Elever og forældre orienteres om et evt. mindebord/mindested – hvor man kan tænde lys lægge blomster eller hilsner
• Lærerne og eleverne går til deres klasser og kan her afklare evt. spørgsmål.
• Opmærksomhed omkring fraværende elever og medarbejdere.

Det er vigtigt, at der er handlingsmuligheder. Altså at man kan tænde et lys, skrive et brev, aflevere en blomst.

Disse situationer er oftest noget, der foregår over lang tid. Det kan være svært for børnene at sætte ord på, hvad de føler, og det kan derfor være svært at opdage, om de oplever sorg og krise.

Såfremt familien orienterer skolen om situationen, vil den person, som er den første til at vide besked, informere følgende:

• Skoleledelsen
• Personale ansvarlig for elevens klasse.

Klasselæreren tager kontakt til familien for at aftale, hvordan familien ønsker, at skolen skal forholde sig, og hvordan den berørte elev bedst hjælpes ift. skolen. Vigtigt at der bliver lavet aftaler med hjemme omkring hvordan skolen holdes ajour angående forløbet. Det er vigtigt for at vi kan hjælpe barnet i svære situationer, eks. ved forældre med kritisk sygdom.. Barnet skal kende til de aftaler, der foreligger, ved evt. akut indlæggelse eller lignende. Barnet må aldrig være usikker på de aftaler, der er lavet omkring afhentning. Så der laves løbende opfølgning med familien.

Klassen og skolen

Klasselæreren sikrer, at den øvrige klasse samt andre elever får besked, hvis og i det omfang dette ønskes af eleven og familien.

Der kan tages en snak i klassen om skilsmisse, kritisk sygdom m.m. generelt, og eleverne selv kan prøve at sætte nogle ord på deres tanker. Der lægges vægt på, at eleverne har plads til at fortælle, hvad de føler, og at der ikke findes forkerte følelser.

Formål

Grundlaget for at give resten af klassen eller andre elever besked om situationen er, at der ikke skal tales i krogene eller skabes rygter. En berørt elev skal også kunne føle sig tryg i klasseværelset og møde forståelse, hvis nu der skulle opstå gråd i en af timerne.

Formålet er også, at der skal være helt styr på, hvilke informationer der må videregives og til hvem.

Klasselærerens ansvarsområder

• Familien kontaktes og inviteres evt. til et møde på skolen, hvor kontaktperson og anden person deltager.
• I tilfælde af skilsmisse er det vigtigt at huske kontakt til begge forældre.

Følgende drøftes:

• Hvordan skal samarbejdet med hjemmet være?
• Hvem skal informeres? Klassen, teamet, sundhedsplejerske, psykolog, familieafdeling.
• Hvad forventer forældrene af skolen?
• Hvilken hjælp kan vi tilbyde?
• Hvad gør vi? - der lægges i fællesskab en plan for det videre forløb
• Kontaktpersonen har en personlig samtale med eleven i rolige omgivelser, hvor barnet orienteres om samtalen med forældrene og det videre forløb.
• Det aftales om eleven skal være til stede ved eventuel information af klassen. I forbindelse med denne information kan øvrige spørgsmål stilles, men dog kun efter aftale med den berørte elev.
• De nærmeste kammerater opfordres til at støtte eleven. 

Opfølgning

Klasselæreren sørger for, at der løbende sker en opfølgning med familien, så skolen er opdateret ift. barnet.

• Klasselærer, ledelsen eller en fra klassens lærerteam kan løbende have enesamtaler med den berørte elev. Der vil som udgangspunkt blive tilknyttet én voksen som omsorgsperson til eleven, som eleven føler sig tryg ved.
• I den efterfølgende periode er det vigtigt, at alle omkring eleven er opmærksomme på, hvordan hun/hun har det.
• Vær lydhør og giv den unge plads til at komme frem med sine følelser og tanker.
• Når den unge tumler med store følelser og svære tanker, kan det ofte påvirke evnen til at lære noget.

Enkelte lærere er måske ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges den eneste løsning som ikke virker, nemlig at lade som ingenting. I stedet bør man være nærværende og aktiv lyttende.

Meddelelse til skolen og på skolen

• Skoleleder eller en nærtstående kollega modtager beskeden om dødsfaldet og de nærmere omstændigheder. Skoleleder forhører sig om familiens ønske med hensyn til hvem, der kan informeres om dødsfaldet, og hvor meget.
• Kollegerne underrettes hurtigst muligt fra morgenstunden, inden de går til undervisning. Der ringes til de tætteste samarbejdspartnere, som eventuelt ikke er til stede når meddelelsen gives.
• Skolelederen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig mht. denne dag, herunder hvilke informationer der gives til eleverne.
• Det er vigtigt, at kollegerne får en åben og ærlig besked om dødsfaldet og omstændighederne, til hjælp for den fælles bearbejdelse og eventuelt decideret sorgbehandling.
• Der tages stilling til, om der er kollegaer, der har behov for at der ydes hjælp fra PPR.

Fritagelse for undervisning

• De kollegaer, der har brug for tid til at reagere og samle tankerne, må vente med at gå til timen, indtil de kan magte det. Skoleleder organiserer pasning af de berørte klasser imens.
• Samtidig skal det afklares og organiseres, hvordan den afdødes klasse/klasser får besked om dødsfaldet.

Kontakt til elever og hjemmet om dødsfaldet

• Den af klassens lærere, der har tættest kontakt med eleverne i den pågældende klasse, går til klassen for at give besked om dødsfaldet.
• Skolens øvrige klasser får besked om dødsfaldet af den lærer, som klassen har fra morgenstunden.
• Det er vigtigt, at være åben og give god tid til at besvare spørgsmål, samt lytte opmærksomt og svare ærligt.
• Læreren skriver sammen med skoleleder et brev til klassens forældre, som mailes til forældrene samme dag.

Afholdelse af mindestund for skolen

• Op ad formiddagen giver skolelederen besked til hele skolen om, at alle på et givet tidspunkt samles til en mindehøjtidelighed for den afdøde lærer. Når alle er samlet, vil skolelederen sige nogle ord til minde om den afdøde.
• Skoleleder eller en lærer, der stod afdøde nær, kan vælge en sang eller salme, der synges, efter flages er hejst på halv.
• Hvis mindehøjtideligheden finder sted en anden dag end den, hvorpå meddelelsen om dødsfaldet blev givet, skal alle elever have brev med hjem om, at der har været afholdt en mindehøjtidelighed.
• Brevet skal være skrevet med samtykke fra den afdødes familie.

Begravelse/bisættelse

• Skoleleder eller en lærer, der kender afdødes familie, tager samme dag kontakt til familien for at fortælle, hvad skolen har gjort for at mindes den afdøde kollega. Skolen bør ligeledes forhøre sig, om familien ønsker at skolen deltager ved begravelsen og i hvilken udstrækning, der kan deltage elever i højtideligheden.
• Kollegaer, som ønsker at deltage i begravelsen, gives fri.
• Skoleleder eller en nærtstående kollega holder fortløbende kontakt med familien.

Nekrolog

Skolelederen og kollegerne overvejer i fællesskab indrykning af en nekrolog i avisen.

Berørte klasser/eller ved en fællessamling

• I berørte klasser kommer to lærere i klassen for at give beskeden. Der vurderes, om der er elever, der ikke bør sendes hjem uden forudgående kontakt til hjemmet.
• De to lærere er i klassen, når de første elever møder ind, og bliver sammen med klassen resten af dagen inkl. frikvarterer.
• Man taler grundigt om hvad der er sket (rygter manes til jorden)
• Man taler med eleverne om den lærer, der er død
• Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser.
  I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes læreren i klassen.
  Eventuelt markeres lærerens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m.
• Der skal være mulighed for at lave en aktivitet, der ikke har med død at gøre (f.eks. En tur i skoven)
• Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist det end måtte være.

Den person på skolen, som er den første til at få besked, informerer følgende:

• Forældre
• Skoleledelsen
• Den SFO-ansvarlige.

Klassen og skolen

Ulykkesstedet spærres af, så det sikres, at det ikke sker for flere elever. Ulykken skal undersøges, og de fornødne tiltag skal foretages, så det sikres, at lignende ikke kan ske i fremtiden.

Klasselæreren sikrer, at den øvrige klasse samt andre elever får besked. Der tales om i klassen, hvad der er sket. Der tages en snak i klassen om, hvad eleverne føler og tænker. Der lægges vægt på, at eleverne har plads til at fortælle, hvad de føler, og at der ikke findes forkerte følelser.

De øvrige elevers forældre får besked om ulykken, så de kan tale med deres børn om, hvad der er sket.

Klassen kan lave breve og tegninger til den/de berørte elev(er) og vise medfølelse den vej igennem. Det kan også hjælpe til, at det bliver nemmere for eleverne at tale om.

Har ulykken haft fatale konsekvenser, vil der blive lavet en mindehøjtidelighed på skolen.

Formål

Såfremt ulykken har haft fatale konsekvenser, og en eller flere elever har mistet livet, er det vigtigt, at alle eleverne ved, at der er plads til at tale om det i skolen. Det er også vigtigt, at de får at vide, hvad der er sket, så de ikke bliver bange for, at det også sker for dem.

Praktisk handling nu og her

• På ulykkesstedet gælder det om at holde andre elever på afstand
• Der tilkaldes hjælp fra skolen til at få eleverne tilbage til skolen
• En lærer/pædagog tager med den forulykkede/tilskadekomne
• Den anden bliver hos klassen og følger eleverne tilbage til skolen
• Eleverne holdes på skolen. Klassens lærere, leder samt evt. psykolog bliver hos klassen
• Kontoret kontakter og orienterer forældrene. Der sørges for, at alle elever bliver hentet på skolen
• Næste dag samles lærerne til en kort orientering
• Lærere, som er kendte i klasserne, går dertil og orienterer om hændelsesforløbet

Alt efter omfanget af ulykken følges planen, som tidligere skitseret.

Opfølgning

Klasselæreren sørger for, at der snakkes om det flere gange i klassen, så alle elever får det bearbejdet. Skulle en elev have brug for en snak på enmandshånd, sørger klasselæreren også for dette.

• Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom
• Dyregrov, Atle: Sorg og Omsorg i skolen
• Dyregrov, Atle: At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet gennem sorgen.
• Edvardson, Gudrun: Børn i sorg, børn i krise.
• Fredsted, Malene: Kan man dø - når man er ung ?
• Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten ? Når børn rammes af alvorlig sygdom
• Jacobsen, Anne: Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død
• Møller, Erik: Sommer med Anemone
• Olesen, Peter: Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en far eller en mor.
• Ottesen, Doris: Børn og sorg - om forældretab i barndommen
• Rem, Lene: Jeg hader dig far ! ...... fordi du ikke er her.
• Schwartz Hansen, Anni: Jeg savner dig. Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet en far eller en mor.

Undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse findes på PSC. Se mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

• Præst: Dorthe Engelbrecht Larsen 40 18 29 04
• Falck: Vagtcentralen 70 10 20 30
• Politi: 87 31 14 48 eller 114
• Kommune: 89 15 15 15
• PPR: 89 15 57 60, åbentid 09.00-13.00
• Vagtlæge/læge/alarmcentral tlf.: 70 11 31 31 eller 112