Principper og retningslinjer for klassedeling og klassesammenlægning

Læs om hvordan vi på Rismølleskolen tilrettelægger processen for klasseændringer, hvad målet er og hvilket ansvar vi har som skole og som forældre.

Baggrund for klasseændringer

Klassedeling og klassesammenslag hviler på Folkeskolelovens bestemmelser.
Det betyder, at der dannes klasse for hver påbegyndt 29 elever. Elevtallet i en klasse må ved et skoleårs begyndelse ikke overskride 28 elever.
Klassesammenlægning kommer på tale, når der er et lavt elevtal på årgangen. De økonomiske midler tildeles efter det faktiske elevtal på en årgang, hvorfor et lille elevtal i en klasse bliver en tungtvejende årsag til klassesammenlægning. En klassesammenlægning kan dog også besluttes på baggrund af pædagogiske overvejelser.
Når en klasse skal deles, rejser der sig altid en række spørgsmål. Både for elever, lærere og forældre. Ikke to situationer er ens, men vi vil med dette princip forsøge at sikre, at processerne er gennemskuelige og forløber ens.

 

Princip for klasseændring

På Rismølleskolen tager klasseændringsprocesser afsæt i skolens værdier: dialog, udvikling og fællesskab. Princippet er lavet med henblik på at skabe tryghed og gennemsigtighed for de involverede elever, forældre og lærere.

Formålet med princippet er at sikre en grundig tilrettelagt proces i tilfælde af
klassesammenlægning/klassedeling, som bedst muligt sikrer tryghed i en
forandringsproces.

Der laves klasser, hvor der tages hensyn til:

  • Ensartet klassestørrelse
  • Der skabes et godt socialt-, arbejds- og læringsmiljø i klasserne.
  • Der dannes homogene og blandede klasser m.h.t. køn, etnicitet,
    interesser m.v.
  • Elevernes ressourcer fordeles jævnt i klasserne.
  • Klassedannelse 7. klasse (sammenlægning med Østervang): At eleverne får mulighed for at ønske, hvem de gerne vil gå i klasse med. Ønskerne afgives skriftligt, idet de får en seddel med hjem, så de har mulighed for at drøfte ønskerne med deres forældre. Der skal være mere end ét ønske på sedlen. Ønskelisten er ikke i prioriteret rækkefølge.

Formålet med princippet er at sikre en grundig tilrettelagt proces i tilfælde af klassesammen-lægning/klassedeling, som bedst muligt sikrer tryghed i en forandringsproces.
Beslutning om klassesammenlægning/-deling træffes af skolens ledelse. Beslutningen forelægges skolebestyrelsen ved førstkommende bestyrelsesmøde.

  • Elever og forældre informeres så tidligt som muligt om en forestående klassesammenlægning/-deling
  • De berørte forældre informeres af ledelsen på AULA.
  • Eleverne informeres af nuværende lærerteam
  • Elever og forældre informeres som udgangspunkt samtidig
  • Lærerteamet udarbejder et forslag til den nye klassedannelse og fremlægger det for skolens ledelse, som træffer den endelige beslutning. For klassedannelse for 7. klassetrin er det et samarbejde mellem Østervang og Rismølleskolens lærerteams.
  • Det tilstræbes, at der i de nye klasser vil være lærere/pædagoger, som er kendt af klassens elever
  • Når klassen/klasserne er dannet, afholdes der hurtigst muligt og senest en måned efter et forældremøde. På mødet drøftes, hvordan forældregruppen
    bedst muligt støtter op om den nye klasse(r). Der vælges et nyt forældreråd.
    Forældremødet faciliteres af skolens ledelse.
  • Ledelsen afsætter i samråd med årgangsteamet ressourcer til at give de nydannede klasser den optimale start. Ressourcen afhænger af det aktuelle
    behov og skolens økonomi.
  • Efter klasseændring evalueres processen af forældre, elever og team. Formålet med evalueringen er at opnå læring og forbedringer til kommende klasseændringer. Evalueringen foretages senest en måned efter forældremødet. Evalueringen og læringen heraf præsenteres på næstkommende skolebestyrelsesmøde.
  • Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt i processen. Dette ved at deltage på de indkaldte møder og have en positiv tilgang til den nye klasse, de nye kammerater, forældre og lærere/pædagoger.
  • Forældrene skal have fokus på både individet og fællesskabet. I en ny klasse skal både ens eget barn og hele klassen være i en god faglig og
    trivselsmæssig udvikling.
  • Forældrene skal prioritere den nye klasse. F.eks. ved at have et aktivt
    klasseforældreråd og at forældrene bestræber sig på at deltagelse i de
    tilrettelagte arrangementer

Vedtaget i skolebestyrelsen 4. september 2023. Revurderes senest august 2025.